Superheltinder redesignet med praktiske kostumer

En amerikansk kunstner og illustrator har gjort hvad feminister i årevis har krævet: redesignet berømte superheltinde-kostumer fra skimpy tandtråds-kreationer til fuld påklædning, der fremstår bare nogenlunde praktisk til fysisk arbejde.

Michael Lee Lunsford, som han hedder, siger selv, at hans redesigns ikke udspringer af noget moralsk budskab, men at han har bemærket effekten på de folk der har set dem. Hans motivation var udfordringen i at designe kostumerne anderledes:

“Jeg spurgte mig selv om jeg kunne klæde heltinderne helt på, samtidig med at jeg bevarede deres ikoniske look, farverne, formerne, og stadig få dem til at se cool ud og beholde deres personlighed intakt,” skriver han i en mail til The Huffington Post.

Sexisme har avlet dovenskab
Forfatteren Alyssa Rosenberg skriver om tegningerne i et blogindlæg:

“Det, der virkelig slog mig, da jeg kiggede på billederne, var det de afslører ikke bare om sexisme i comic books, men om den dovenskab sexisme har indavlet i kostumedesigns. I deres iver efter at vise superheltindernes bryster, ben og balder frem, er de blevet tvetydige og kedelige, og fejler totalt i hensynet til, hvilke kostumer der kan hjælpe karaktererne i deres arbejde, og endnu mindre i at afspejle deres personligheder.”

Noerdic.dk har desværre ikke rettighederne til at vise billederne selv, men du kan se dem HER og se flere af Michael Lee Lunsfords illustrationer HER og følge hans comic-strip HER.

På redaktionen vil vi rigtig gerne vide hvad læserne synes om designs’ne: Er det lige hvad comic book-branchen har brug for, eller ødelægger de noget af det sjove ved superheltinder, hvad at gøre dem mindre sexede eller frække? Skriv din kommentar for neden.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *