Er Kraften med Disney?

Star Wars, som alle troede var tabt for det store lærred, begravet af sin egen skaber, er sprunget til live igen efter salget til Disney og meldingen om nye film på vej. Men kan det nye hold løfte arven efter Lucas?

Af Silas Mortensen

Med salget af sit livsværk til Disney har filmindustriens fortabte søn, George Lucas, endnu engang taget røven på en verden af fans og filmspekulanter. Efter 35 års indædt enegang overfor en filmbranche styret af korporationers økonomiske interesser, har han overladt Star Wars, med alt hvad det indebærer, i Hollywood-imperiets griske hænder.

Da nyheden brød i slutningen af oktober 2012, samen med annonceringen af en ny trilogi startende i 2015, eksploderede internettet med fan-reaktioner: Alt fra vantro, chok og afmagt over satiriske referencer til mayaernes forudsigelse om verdens undergang i 2012, til lettelse over at kontrolfreaken Lucas, efter i et årti hårdnakket at have nægtet flere film, endelig gik med til at dele sit eftertragtede legetøj, blandedes i en eksalteret kakofoni.

Filmmagasinernes rygtebørs kørte tilsvarende i højeste beredskab de næste mange måneder. Men er Kraften stadig med det 35 år gamle fænomen? Kan Star Wars genvinde den magi, der for mange hardcore fans manglede i Episode I-III?

Har Star Wars noget at byde på uden excentrikeren Lucas ved roret? Formår Disney at løfte arven? Og kan nye film overhovedet rumme bredden i de efterhånden 3-4 generationer af fans, der elsker Star Wars af vidt forskellige årsager?

Business as usual?
Film er som bekendt mere et spørgsmål om penge end om kunst – især i Hollywood. Så når en korporation som Disney punger ud med $4.05 milliarder for den samlede Lucasfilm-pakke (moderselskabet samt effektfirmaet ILM, Skywalker Sound og computerspilfirmaet Lucasarts) skal man ikke være naiv med hensyn til deres motiver.

Da Disney-bosserne 30. oktober bekendtgjorde købet til koncernens aktionærer, lagde de således heller ikke skjul på, at Star Wars er en ”cash cow” der skal udnyttes maksimalt på alle platforme (Disney to acquire Lucasfilm Ltd., pressemeddelelse, 30/10/12).

Er man vant til at affeje Star Wars som bombastiske blockbusters og overfladiske popcornsfilm, hvis højeste eksistensberettigelse er en underholdende aften og de milliarder George Lucas har tjent på dem, lyder dette måske som ”business as usual”.

Et spørgsmål om penge
For kunstfilm-snobber repræsenterer franchisen indbegrebet af det segment i branchen, der ikke har højere ambitioner end at underholde og tjene penge, og som med oppustede budgetter camouflerer dårligt håndværk og manglende substans med bulder og effekter.

Men hvis film, der har transformeret filmmediet og –industrien som vi kender den, og efter 35 år stadig dyrkes massivt af millioner af fans verden over, ikke er kunst, hvad er så? Star Wars har unægtelig gjort Georg Lucas rig, men han har til alle tider stædigt insisteret på sin egen kunstneriske vision (og finansieret alle film efter den første af egen lomme for at sikre den), trods kritik og varsler om økonomisk tab.

Georg Lucas’ karriere har med andre ord været et langt oprør mod filmselskabernes økonomiske interesser og fansenes forventninger. Afhændelsen af hans livsværk til en korporation som Disney indebærer derfor uomtvisteligt et paradigmeskift.

Hvordan får vi mest Star Wars?
Dette paradigmeskift har ikke overraskende udløst bekymring hos franchisens mange fans, for hvem Disneys børnevenlige brand er en mareridtsagtig advarselslampe: Kan Star Wars overleve koncernens hang til ufarlig, politisk korrekt familieunderholdning, spækket med lyserøde plysdyr og snusfornuftige moraler?

Hvor seriøse film kan man forvente, hvis Disney dybest set er mest interesseret i at tjene penge? Det essentielle spørgsmål skal dog nok formuleres således: Hvilke Star Wars-film skal Disney lave, for at sikre et højt, langsigtet afkast?

Med udmeldingen om en ny film hvert år 2015-19, har Disney gjort det klart, at de betragter Star Wars som en fast indtægtskilde mange år ud i fremtiden. Men denne indtægt er betinget af publikums fortsatte interesse, som igen er betinget af film af høj kvalitet. Og hvordan sikres dette bedst?

Glem aldrig fansene
Fanbasen er et modent og kritisk men også uhyre trofast publikum, der er med til at genere hype om filmene, både op til de store events (ugelange billetkøer, fremmøde i kostume til premierer osv.) og udenfor ”højsæsonen”.

Det er utvivlsomt de dedikerede såkaldte ”fanboys” (også titlen på en Star Wars-hyldestfilm fra 2009), der holder enhver franchise i live på lang sigt. Navnlig Star Wars’ levedygtighed og genopstandelse efter 16 års pause skyldes de hardcore fans’ fortsatte interesse gennem tegneserier, spil og bøger.

Fanboys er imidlertid et begrænset publikum. Selv om de dedikerede fans på verdensplan nok skal tælles i millioner, får de ikke biografindtægterne op på trecifrede millionbeløb alene. Så skal Star Wars fortsat kunne konkurrere om rekordbilletsalg, må filmene nødvendigvis have en vis bredde. Og hvordan gør man så det?

Det er det de unge vil ha’
George Lucas sikrede bred tilgængelighed i sine film ved at balancere dramatikken og intensiteten, så alle aldre kunne være med: Spændende nok til voksne, men ikke for uhyggeligt for børn. Han konsulterede eksempelvis flere psykologer for at sikre, at den ikoniske scene, hvor Darth Vader hugger Lukes hånd af og derefter afslører, at han er hans far, ikke ville være traumatiserende for yngre seere.

Den børnevenlige appel, eksemplificeret ved de bamseagtige ewoks fra Episode VI, den massivt forkætrede Jar Jar Binks og den animerede Clone Wars-serie og –film er imidlertid et af franchisens mest vedholdende stridspunkter:

De voksne fanboys er nemlig et krævende og forkælet publikum, der straffer fejl og afvigelser benhårdt. At ignorere deres præferencer for at appellere bredere, kan potentielt blive dyrt – hvis ikke i billetsalg, så i hvert fald i negativ omtale:

Fansenes forbandelse
Det ”ansigtsløft” Lucas i midthalvfemserne gav den gamle trilogi i form af Special Edition-udgivelsen har eksempelvis ført til voldsomme fanprotester, bl.a. den såkaldte ”Han shot first”-kontrovers (se faktaboks) og organiserede anti-Lucas-happenings under slagordene ”George Lucas raped our childhood”. Hadekampagnerne har sågar resulteret i en hel dokumentarfilm med det sigende navn The People vs. George Lucas.

Den mest gennemgående kritik går dog på prequel-trilogien, og navnlig Jar Jar Binks; det klovnagtige amfibie-rumvæsen er blevet anklaget for alt fra racistisk stereotypificering af sorte til egenhændigt at ødelægge Episode I, bl.a. ved – ganske påfaldende – at ”Disneyficere” filmen.

Lucas har afvist kritikken med henvisning til karakterens popularitet blandt yngre fans og det faktum, at robotten C-3PO blev udsat for lignende kritik, da den oprindelige trilogi kom frem.

Tomme trusler
Det er måske den virkelige kerne i konflikten: Mange voksne fans har tilsyneladende glemt, hvor unge de selv var, da de faldt for trilogien. Ved Star Wars’ fremkomst i 70’erne og start-80’erne affejede mange modne seere filmene som useriøse, og franchisens kulturelle gennemslagskraft er først for alvor blevet mærkbar i takt med, at de biografgængere, der blev fortryllet af de oprindelige film som børn, er blevet voksne.

Man kan kun gisne om, hvorvidt alle disse fans var blevet ordentligt indfanget, og efterfølgende havde holdt franchisen i live i årevis, hvis ikke Lucas havde sørget for at gøre filmene børnevenlige – men det er en plausibel hypotese.

Det er også bemærkelsesværdigt, at fansenes frustration over franchisens nyere inkarnationer ikke har svækket dens overordnede popularitet: Ligesom ”ingen musiker er bedre end sit sidste album”, burde interessen for Star Wars dale, hvis Episode I-III virkelig var så dårlige, som kritikerne hævder.

Det skete eksempelvis for Star Trek, hvis faldene popularitet omkring årtusindskiftet dræbte franchisen først på det store lærred, og senere på tv. Star Wars derimod, er siden prequel-trilogien kun vokset endnu større, med flere bøger, tegneserier, computerspil, fan-hyldester og parodier end nogensinde før.

Had er også lidenskab
Samtidig forstærker hadekampagnerne på en måde filmenes kunstneriske validitet: Hvor inferiør kunst oftest mødes med ligegyldighed, deler stor kunst som regel publikum; had er som bekendt også en form for lidenskab. Som det bemærkes i The People vs. George Lucas er de omfattende protester således faktisk udtryk for, hvor højt fansene elsker filmene og hvor desperate de er efter at tilgive deres skaber.

I øvrigt er hadekampagnerne tomme trusler, for man kan næppe forestille sig, at de dedikerede fans skulle blive væk, når en ny Star Wars-film har premiere. Episode IIIs rekordindtjening demonstrerer da også, at Star Wars næppe har mistet mange fans trods skuffelsen over forgængerne.

Hvis børnevenligheden skræmmer nogen væk, er det snarere de voksne biografgængere, der ikke føler nogen nævneværdig tilknytning til fænomenet.

Selv om Clone Wars-filmen var en forholdsmæssig succes, er der langt fra de mange hundrede millioner i biografindtægter live action-filmene har hevet ind, til de $68 millioner den indtjente. Forskellen er næppe de voksne kernefans, snarere de knap så dedikerede.

Star Wars: Den nye generation
Siden handelen blev offentliggjort har internettet floreret med massevis af billed-spoofs, hvor kendte Disney-figurer er klippet ind Star Wars-miljøer eller omvendt, som visuelle udtryk for fansenes anstrengte, nervøse latter ved tanken om, hvad de kan forvente af kommende Star Wars-film, produceret af familieunderholdningens højborg.

Men er frygten for plyssede krammebamser og pink Disney-prinsesser begrundet? Eller vil Disney rette ind efter fan-protesterne og beordre dystre og voksenorienterede film fra franchisens nye bagmænd?

Som allerede pointeret er Star Wars i udpræget grad et resultat af George Lucas’ personlige vision og en kunstnerisk integritet, der bogstaveligt talt ikke kan købes for penge. Men med salget er Lucas trådt tilbage til en rolle som ”kreativ konsulent”, hvilket ifølge ham selv betyder, at han kun bliver involveret i det omfang filmskaberne spørger ham til råds (Access Hollywood, 1/12/12). Hans indflydelse og filmenes endelige udtryk står og falder således med det hold, der overtager ansvaret for franchisen, og deres troskab mod den oprindelige vision.

Arvtageren
Lucas’ håndplukkede arvtager som chef for Lucasfilm, Kathleen Kennedy, betegner i et interview (starwars.com, 8/11/12) hans rolle som ”keeper of the flame”, samt hendes personlige ”skytsengel” og ”Yoda” i den tilhørende rolle som executive producer på de kommende film og brand manager for franchisen. Som mangeårig ven og samarbejdspartner er Kennedys loyalitet mod Lucas derfor indiskutabel. Som hun selv siger i interviewet om sin vision for filmene:

”Hovedsagen er at beskytte disse karakterer; sikre, at de lever videre sådan som [Lucas] skabte dem.”

Lucas’ vision lader med andre ord til at være sikret. Men et er visionen; målsætningen, noget andet er det filmiske produkt. Det er i høj grad også et spørgsmål om filmisk håndværk. På producer-siden taler Kennedys CV for sig selv: 30 års erfaring som producer på i alt 90 film (heriblandt Tilbage til Fremtiden-trilogien, Jurassic Park-filmene og Schindler’s Liste), otte Oscarnomineringer for Bedste Film og en samlet national biografindtjening, der kun overgås af hendes tætteste samarbejdspartner, Steven Spielberg, burde eliminere enhver tvivl om hendes kvalifikationer.

Den Udvalgte
Kennedy har allerede imponeret fans såvel som branchekolleger ved at lande en af tidens hotteste og mest aktive navne til instruktørstolen: Nørd-favoritten J. J. Abrams, der siden sin orkestrering af Star Trek-franchisens succesfulde reboot har været Hollywoods ubestridte sci-fi-gulddreng.

Abrams har vist solidt håndelag som producer og forfatter på tv-serierne Lost, Alias og Fringe og på det store lærred som instruktør af blandt andet Mission: Impossible 3 og Super 8. Han takkede i første omgang nej til jobbet på grund af travlhed, men efter møder med Kennedy og filmenes manuskriptforfattere har han ladet sig overbevise (The Hollywood Reporter, 30/1/13).

Omtalte manuskriptforfattere burde sætte en fed streg under projektets ambitionsniveau: Oscarvinderen Michael Arndt har skrevet en synopsis for Episode VII-IX på basis af George Lucas originale historie, og er i skrivende stund i gang med selve manuskriptet til Episode VII. Arndt har undervist i Star Wars på diverse forfatter-kurser og været henholdsvis Oscar-nomineret og -vinder for Toy Story 3 og Little Miss Sunshine.

Gamle kendinge
Arndt bliver bakket op af Lawrence Kasdan, der skrev manuskript til The Empire Strikes Back (af mange betragtet som seriens bedste) og Return of the Jedi, og Simon Kinberg (X-Men: The Last Stand, Mr. & Mrs. Smith, Sherlock Holmes).

De to er kreative arkitekter/producere/manuskriptforfattere på franchisen som helhed, og har tilsyneladende en ankermandsrolle på nogle af de første film, Disney forventer at lave. Indtil videre drejer det sig udover Episode VII-IX om spinoff-film, der angiveligt fokuserer på henholdsvis Han Solo og Yodas forhistorier, samt om Boba Fett.

Komponisten John Williams, der har skrevet musikken til alle de foregående film, har udtrykt interesse i at vende tilbage, ligesom alle de tre hovedrolleindehavere fra den oprindelige trilogi; Mark Hamill, Carrie Fisher og Harrison Ford, ligger i kontraktforhandlinger med Disney om at deltage. De forventes dog at få en tilbagetrukket rolle i den nye trilogi, der skulle fokusere mere på deres børn.

Må Kraften være med Disney
Disney-overtagelsen har dog ikke været ren optur: Lucasfilms mangeårige næstkommanderende, Rick McCallum, der producerede både Indiana Jones-tv-serien og Star Wars-prequel-trilogien, har således forladt firmaet i forbindelse med overtagelsen. 3. april lukkede Disney Lucasfilms interaktive gren, LucasArts, der har stået bag computerspilsklassikere som Monkey Island, X-wing, Rebel Assault og Dark Forces/Jedi Knight-serien.

Tillige er den populære animerede tv-serie Clone Wars blevet droppet, og den animerede spoof-serie Star Wars: Detours, der bliver produceret af Seth Green og holdet bag Robot Chicken, er blevet udskudt. Den planlagte live action tv-serie med arbejdstitlen Star Wars: Underworld er også sat på hold.

Franchisens fremtid er således ikke kun lys. Men som fan må man ikke blive bange. For frygt fører som bekendt til vrede, vrede fører til had og had fører til lidelse. Så der er ikke andet for end at begrave sine følelser dybt nede, gribe fast om lyssværdet og ønske, at Kraften må være med Disney. I har galaksens fremtid i jeres hænder.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *