Geoff Johns siger farvel til Green Lantern

Green lantern hal jordan coverEn af det sidste årtis mest indflydelsesrige comics-forfattere, Geoff Johns, afsluttede for nylig sit engagement med Green Lantern, en karakter han har været med til at genopfinde og ny-aktualisere på baggrund af 11. september og det politiske klima i USA siden.

I den forbindelse fejrede comics-branchen hans virke med et velgørenhedsarrangement i Avalon Bardot Theater i Hollywood, til fordel for Comic Book Legal Defense Fund, der arbejder for at beskytte ytringsfriheden i comics-branchen.

Geoff Johns selv deltog naturligvis som æresgæst, og svarede blandt andet på spørgsmål om sin afgang på Green Lantern, udfordringerne i jobbet og hans seneste tilføjelse, den første arabisk-amerikanske Green Lantern, ved en Q&A-session, som collider.com deltog i:

SPØRGSMÅL:
Når du tænker tilbage på den første reaction på, at du ville genintroducere Hal Jordan, hvordan har du det så med, hvad du har udrettet med Green Lantern nu?

GEOFF JOHNS:
“Det blev betragtet som et risikabelt træk at bringe Hal Jordan tilbage, hvilket lyder sæt nu. Folk var sådan: “Hvorfor gør du det?” Jeg hørte det samme da jeg arbejde med Teen Titans et år tidligere. Folk var sådan: “Det bliver droppet om et halvt år. Hvorfor vil du dog spilde tid på det?”

“Og jeg hørte det igen, da folk sagde: “Hvorfor vil du spilde tiden med JSA? Hvorfor vil du spilde tiden med Aquaman?” Det tror jeg, jeg har hørt det meste af min karriere. Men jeg var oprigtig begejstret over Green Lantern. Hal Jordan havde været væk i 10 år, så der var en masse spørgsmål omkring; “kommer det virkelig til at fungere? Hvordan kan du gøre det?”

geoff-johns-green-lantern poster“Jeg kan lide skepticisme. Jeg trives med den slags udfordringer. Jeg elsker Superman og Batman, men folk elsker allerede superman og Batman. Jeg kan godt lide at tage de karakterer folk undervurderer, og Green Lantern var nok øverst på den liste, for mig.”

SPØRGSMÅL:
Hvordan var det at færdiggøre Green Lantern nr. 20 (i seriens nye kronologi, Johns sidste, red.)

GEOFF JOHNS:
“Det her har bare at være godt! Der var en del blandede følelser. Jeg var meget bevæget da jeg skrev den, især de sidste 10 eller 12 sider. Det var faktisk dem jeg skrev først, og det var de sværeste at skrive, med alle de ting med Sinestro og Hal, og det efterfølgende karakterer, der var med.

“Det var sørgeligt, men det er derfor jeg var så glad. jeg ville gerne sende karakterne afsted på en positiv måde. “Det hele skal nok gå” er faktisk noget jeg lever efter nu. Det hele skal nok gå, når dagen er ovre. Jeg ville gerne have folk skulle gå derfra glade og tilfredse.

“Det er lidt sørgeligt, men det er også fedt, at de var på denne rejse med os i ni år. Det var hårdt. Det tog lang tid at skrive den bog, fordi den var så pokkers stor. Det var meget følelsesbetonet.”

SPØRGSMÅL:
Dit sidste store bidrag til Green Lantern er Simon Baz, som er den første arabisk-amerikanske Green Lantern. Hvad betyder det for dig, personligt?

GEOFF JOHNS:
“Min far er libaneser. Detroit har den største libanesiske befolkning udenfor Libanon. jeg ville virkelig gerne tale om kulturel frygt. Det bedste ved Green Lantern – og det gælder alle der nogensinde skriver på denne karakter – er at frygt aldrig bliver forældet. Batmans forældre kan dø for 70 år siden eller i morgen, og han er stadig relevant. Superman kan lander her for 70 år siden eller i dag, og han er stadig relevant.

Muslim Superhero“Så længe Green Lantern stadig beskæftiger sig med frygt, vil det være relevant. Rebirth (Johns’ første Green Lantern-historie) voksede frem af 11. september. 11. september skete, og to år senere skrev jeg om frygt. Det var tydeligvis forbundet. Det påvirkede alle på så mange måder, og Simon var det næste trin i den udvikling.

“Det er så længe siden 11. september. Jeg er halvt libaneser, men en stor del af min familie, på min fars side, er hetl arabisk, og de har måttet udholde en masse ting i kølvandet på 11. september. Bare det at skulle med et fly er et kæmpe postyr. Så jeg ville skrive noget om kulturel frygt, og Simon voksede frem deraf.

“Jeg vidste jeg ville kommet til at høre for det fra bestemte grupper, og opleve racistiske reaktioner, men det er en meget personlig karakter for mig. Jeg ville udvikle en som Simon og udforske idéen om kulturel frygt. Det var bare en anden slags frygt.”

Du kan læse hele interviewet på collider.com. Følg linket nedenfor.

 

KILDE: collider.com

 


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *