GLaDOS går til filmen – og laver kage til dig… uden løgn!

Glados_new_body

Computeren GLaDOS som den ser, da man endelig når frem til kommandocentralen i sidste bane i Portal.

Har man prøve at spille det banebrydende (pun intended) first-person puzzle-platforms-spil Portal, står GLaDOS’ dukkeagtige robotstemme utvivlsomt knivskarpt i hukommelsen.

Den sadistiske computer akkompagnerer spilleren gennem banerne med firkantede instruktioner, nedladende opmuntringer, lakonisk ironi og subtile fornærmer, og det evige falske løfte om kage, når først prøvelserne er overstået (The cake is a lie!).

Men nu er GLaDOS parat til ikke bare at bage dig en kage, men arrangere en hel fest for dig. Og det er ikke engang løgn!

MELLEMRUBRIK
OK, det kræver en forklaring: Mennesket bag GLaDOS er den amerikanske operasangerinde og stemme-skuespiller Ellen McLain. Udover Portal har hun også lagt stemme til Half Life 2 (som det første Portal-spil blev udgivet sammen med), Team Fortress 2 og Dota 2.

Her til sommer har Ellen McLain sin biografdebut i blockbusteren Pacific Rim (noerd-cred hvis man har genkendt hendes autotunede stemme i traileren). Og så står hun overfor det store spring til også at optræde på skærmen. Men hun skal bruge din hjælp.

Ellen McLain skal spille med i independent-filmen Winning Dad, der bliver crowdfundet via Kickstarter. Budget-målet er sat til $30.000, og for et enkeltbidrag på 7.500 får man både titel og screen credit af executive producer, en privat fest arrangeret af Ellen McLain, hvor hele castet dukker op, og en kage bagt af GLaDOS herself, med dit navn på.

Det hele bliver forklaret i videoen herover. For neden kan du høre GLaDOS’ internet-kulthit Still Alive, der er “belønningen” når man har genneført det første Portal-spil.

 

KILDE: geeksaresexy.com


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *