Ingen solofilm til Hawkeye på vej

Hawkeye-the-avengers-30730253-1280-1024Det er ikke nemt at være Hawkeye og Black Widow: Ikke alene er de de eneste medlemmer af The Avengers (filmudgaven), der ikke har nogen superkræfter; de er også de eneste, der ikke har fået deres egen film endnu.

Men hvor Black Widow både fik masser af skærmtid og karakterdybde i både Iron Man 2 og The Avengers, har Hawkeye måttet nøjes med en cameo i Thor og en zombie-agtig tilværelse i det meste af The Avengers.

“I sidste ende, i 90 % af filmen, er jeg ikke den karakter jeg meldte mig til at spille,” forklarer han i et interview med Herocomplex.

Stram tidsplan
Renner var oprindelig i betragtning til rollen som Captain America, men faldt i snak med en af Marvels manuskript-bagmænd, Zak Penn (X-Men 2, Elektra, X-Men: The Last Stand, The Incredible Hulk, The Avengers) om Hawkeye.

Da karakteren blev kørt i stilling i forbindelse med Zak Penns udkast til The Avengers, stod Renner derfor først i køen. Men den dobbelt-oscarnominerede skuespiller fik som nævnt ikke meget at arbejde med.

Og selvom Renner har en vis garanti for en rolle i fortsættelsen til blockbuster-hittet, er der ikke de store udsigter til at udvikle karakteren nævneværdigt: Marvel Studios’ kapacitet er i øjeblikket begrænset til to film om året, og med fortsættelser til både Thor, Captain America og The Avengers på vej, samt en Ant-Man-film, bliver det derfor svært at finde plads til Hawkeye.

Solofilm til alle andre
Med rygterne om solofilm med Doctor Strange, Black Panther, Iron FistLuke Cage og sågar Black Widow i vælten, gælder det også selvom kapaciteten som planlagt snart bliver øget til fire film om året.

Efter Samuel L. Jackson for et par år siden skrev kontrakt på ni film som Nick Fury, hævdede skuespilleren, at der ville være en storstilet S.H.I.E.L.D.-film på efter The Avengers, som udover ham selv kunne fokusere på Hawkeye, Black Widow og Agent Coulson.

Det projekt har i stedet udmøntet sig i en tv-serie med sidstnævnte i den bærende rolle, men ingen af de andre karakterer fra filmen tilknyttet – i hvert fald ikke endnu. Sideløbende er rygterne om en biograffilm forsvundet. Hawkeye får med andre ord brug for sine høge-øjne, hvis han skal se en chance for at komme øverst på plakaten.

 

KILDE: screenrant.com


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *