Masterclass Cosplay : Darth Malgus

Velkommen til vores nye faste ugentlige indslag på noerdic.dk, som vi har døbt Masterclass. Som navnet antyder, er indslaget dedikeret til at vise de bedste, flotteste og mest gennemarbejde, hjemmelavede noerd-projekter.

En stor del af projekterne vil naturligvis være kostumer til cosplay og rollespil, men alle former for selvbyggede håndværksprojekter kan komme i betragtning. Hvis du er i gang med et projekt, eller kender til noget, der fortjener at blive vist frem for dine med-noerder i Masterclass, så send os endelig en mail på redaktion@noerdic.dk.

BEHOLD – the sith lords!
I denne uge gælder det sith-kostumer fra online MMO-RPG’en Star Wars: The Old Republic (SWTOR). Vores centrepiece kommer Irland og er lavet af en bruger der kalder sig plaigeous på youtube og Darth Serberusprop replica-sitet RPF, og som har lavet et afsindig flot Darth Malgus-kostume.

Er man ikke bekendt med SWTOR, kan vi fortælle, at Darth Malgus er spillets primære poster boy, og en af dets mest fremtrædende bad guys (afhængigt af hvilken side man er på). Malgus er den eneste genganger i spillets tre trailers, som vi anbefaler man stifter bekendtskab med, hvis man ikke allerede har set dem.

Du kan læse en mere grundig breakdown af kostumet på Darth Serberus’ profil på therpf.com.

Ved Star Wars Celebration VI har Darth Malgus slået sig sammen med et par kollegaer (og sine banekvinde Satele Shan), som du kan se herunder. Bemærk især det opfindsomme General Grievous-kostume:

KILDE: geeksaresexy.net


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *