Mysteriet om Tomorrowland

Ingen ved hvad Tomorrowland handler om. Men alle taler om det. Amerikanske filmmedier er ved at revne af nysgerrighed over det gådefulde Disney-projekt, som ikke engang er begyndt optagelserne endnu.

Tomorrowland - indgang

Tomorrowland er navnet på en af de tema-zoner, der udgør Disneyland-parkerne over hele verden. Tomorrowlands tema er videnskab, fremtiden, science fiction og rummet. (Foto: SolarSurfer)

Af Silas Mortensen

Tomorrowland blev 28. januar bekendtgjort som den officielle titel på et superhemmeligt projekt, som Disney tilsyneladende har store forventninger til. Filmstudiet har i hvert fald betalt et par af Hollywoods mest prominente navne (se faktaboks) fyrsteligt for at realisere det.

Men godt 1½ år efter projektet først blev annonceret, er filmens handling stadig en velbevaret hemmelighed, som amerikanske branchejournalister er ved at falde over hinanden for at gennemskue. Gætterierne har gået på alt fra filmhistoriske fodnoter til konspirationsteorier om både rumvæsner, UFO’er og tidsrejser.

Spekulationerne er så outrerede, at de måske endda viser sig at være mere underholdene end selve filmen. Læs videre, og gæt med på, hvad Tomorrowland egentlig handler om.

Disneyland-teorien
Det hele startede med et årstal. 1952. Det var indtil for nyligt arbejdstitlen på Tomorrowland. I 1952 fandt tre begivenheder sted:

  • WD Imagineering, den underafdeling af Disney-koncernen, der byggede Disneyland, blev grundlagt.
  • Det amerikanske luftvåbens UFO-program, Projekt Blue Book, blev grundlagt.
  • Disney producerede den såkaldte Man in Space-serie i samarbejde med NASA.

Hvad har disse begivenheder med hinanden – og med Tomorrowland – at gøre? Det vender vi tilbage til. Det vigtigste er i første omgang, at tallet 1952 stod på en kasse, som to Disney-chefer i foråret 2011 præsenterede for manuskriptforfatter Damon Lindelof.

1952-kassen

Den mystiske kasse. 1952-mærkatet er sat ovenpå et ældre mærkat med skriften ”THAT DARN CAT”, titlen på en Disney-produceret komediefilm fra 1965. (Foto: Damon Lindelof, Twitter)

Kassen var ifølge popkulturmediet Vulture.com gravet frem af Walt Disney’s personlige udviklingslaboratorium, WD Imagineerings arkiver. Imagineer-afdelingen beskæftiger sig, som navnet antyder, med fantasi og teknologi. Mere konkret står de for at designe, udvikle og konstruere koncernens forlystelsesparker over hele verden.

Da instruktøren Brad Bird et lille års tid senere blev tilknyttet 1952, slap det ydermere ud, at projektet var beregnet på flere platforme; dvs. film, tv, merchandise og forlystelsesparker. Det affødte den første teori om, hvad 1952 gik ud på:

Filmen var en biopic om Walt Disney, der tog udgangspunkt i perioden omkring grundlæggelsen af Disneyland. Parken åbnede i 1955, men blev bygget af WD Imagineering, der som nævnt blev grundlagt i 1952.

Teorien blev fremsat af en skribent på aintitcool.com – et af verdens fremmeste medier, når det gælder insiderviden fra filmbranchen. Den svækkes dog af, at koncernen allerede har en Walt Disney-biopic i produktion: Saving Mr. Banks har Tom Hanks i hovedrollen og er sat til at udkomme sidst i 2013 – et år før Tomorrowland.

UFO-teorien
Sammen med detaljerne om den mystiske kasse skrev Vulture.com også, at filmen var inspireret af Spielbergs Nærkontakt af Tredje Grad fra 1977. Det fik mange filmskribenter til at spekulere i, at projektet handlede om rumvæsners besøg på Jorden.

Det bringer os tilbage til 1952: Det år nåede UFO-hysteriet nemlig sit højdepunkt i USA. Det amerikanske luftvåben havde først på året indstiftet det såkaldte Blue Book-program; det længstvarende og mest seriøse officielle forsøg på systematisk at indsamle og analysere rapporter om UFO-observationer.

Blue Books hovedopgave var at afklare, hvorvidt UFO’er udgjorde en trussel mod den nationale sikkerhed. I halvtredserne var koldkrigsparanoiaen på sit højeste, og mange amerikanere levede i konstant frygt for angreb eller invasion. En del af denne frygt manifesterede sig i UFO-hysteri, og i Blue Book havde folk en instans at rapportere UFO-observationer til.

Indholdet af 1952-kassen

Indholdet i den mystisk kasse. Bemærk ryggen af den blå bog, der stikker op forrest, og billedet af Walt Disney med major Woodlief øverst. (Foto: Brad Bird, Twitter)

23. og 24. januar i år tweet’ede Damon Lindelof og Brad Bird hver et billede af den mystiske kasse i henholdsvis lukket og åben tilstand (se billeder). Og her kunne man blandt andet se ryggen af en blå bog stikke op.

Kunne indholdet i den mystiske kasse være researchmateriale fra UFO-hysteriets højdepunkt? Havde man for eksempel fundet en rapport fra Blue Book, der kunne blive til en spændende sci-fi-film?

Med Damon Lindelofs baggrund som hovedarkitekt på den konspiratoriske tv-serie Lost, ville han være perfekt til at skrive en paranoid koldkrigsthriller om mystiske rumvæsner og den amerikanske regerings forsøg på at dække over deres besøg. Men 28. januar tweet’ede han drilsk:

We won’t tell you what it’s about (yet), but we will tell you what it’s NOT about. And that would be ALIENS.

Man in Space-teorien
Disneys egne medarbejdere er åbenbart med på gættelegen, for selskabets egen arkiv-chef, Becky Cline, forsøgte 4. februar at identificere de synlige genstande i kassen, i en artikel for Disneys officielle fanklub-hjemmeside, D23. Cline kom frem til, at det øverste fotografi forestiller Walt Disney sammen med en major Woodlief fra U.S. Army Reserve General Fund. Det blev taget i september 1943.

Den forbindelse kan forekomme sær set med moderne øjne, men under Anden Verdenskrig arbejdede Disney-studierne faktisk tæt sammen med den amerikanske regering, skriver Cline. Disney producerede eksempelvis en masse træningsfilm til militærets personel, og de væbnede styrker havde mandskab posteret på studieområdet under hele krigen.

Det var derfor heller ikke så underligt, at Disney i 1955-57 samarbejdede med NASA og det amerikanske luftvåben om tre afsnit i den såkaldte Disneyland-serie, der under forskellige navne har kørt ugentligt på amerikanske tv-skærme siden 1954.

Man in Space

Et screenshot fra den animerede dokumentarfilm Man in Space fra 1954. Filmen blev vist som et afsnit i tv-showet Disneyland, under banneret Tomorrowland.

Den første, ”Man in Space”, blev sendt 9. marts 1955 og var en animeret dokumentar, der på populærvidenskabelig vis forklarede, hvad det ville kræve for mennesket at tage på rejse i rummet. De to andre handlede om rumrejser til henholdsvis Månen og Mars, og alle tre film blev præsenteret under et særligt Disneyland-banner: Tomorrowland.

Filmene var instrueret af animatoren Ward Kimball, der arbejdede tæt sammen med flyvevåbnets folk og en lang række af rumforskningens pionerer, bl.a. Wernher von Braun, ”raketforskningens fader”, der selv medvirkede i filmene.

Med afsæt i Becky Clines identifikationer, fremsatte filmbloggeren Jim Hill 7. februar sin egen teori, baseret på en anekdote Ward Kimball yndede at fortælle: Efter Man in Space var blevet set af 42 millioner amerikanere, blev han kontaktet af tre regeringsfolk, der ville have ham til at lave en film om UFO’er:

[These three] all knew that UFOs were for real. They had proof, they had everything. And I said, “Sure.” I’d been collecting material on UFOs for years anyway, and I had a cupboard full of stuff there. Every report and all the books, you name it. […] that was my dream to end the [“Disneyland” television series of outer space documentaries] with [a fourth film about UFOs].

Kimballs anekdote stammer fra interviewbogen Walt’s People vol. 11, og skildrer videre, hvordan hele UFO-filmen var klar, med undtagelse af de sidste ti minutter, som skulle være autentiske optagelser af rigtige flyvende tallerkner, taget af luftvåbnets egne piloter. Men dem kunne Kimball ikke få lov til at bruge. En oberst Miranda, fra den enhed, der lå inde med optagelserne, forklarede ham hvorfor:

We have shots (of UFOS) taken from gun cameras, we have beautiful footage. We’ve got ’em all shapes and size, port holes, lights …  (But) We don’t know what they are yet. Until we can dissect (one), and give a reasonable explanation without our society coming unglued, we can’t. It’s going to remain classified.

Ward Kimball

Animatoren Ward Kimball, der instruerede Man in Space-dokumentaren. Kimball var en af Disneys “Ni Gamle mænd”; den kernegruppe af animatorer, der skabte studiets tidlige hovedværker.

Obersten forklarede ifølge Kimball en hel række grunde til, at optagelserne ikke kunne offentliggøres:

Look! Everyone would ask the Air Force, ‘What are these things?’ And if we couldn’t answer that question, we would be in trouble. We could have a war start.

Uden de sidste ti minutter blev den fjerde Tomorrowland-dokumentar aldrig realiseret. Jim Hill spekulerer derefter i, om kassen kunne være Walt Kimballs efterladte researchmateriale fra projektet, og Tomorrowland derfor tager udgangspunkt i dette. Han tager Lindelofs tweet, der udelukker rumvæsner, in mente, men bemærker, at filmen desuagtet godt kan handle om UFO’er – selv om det er et papirtyndt skel.

Tidsrejse-teorien
Becky Cline identificerede også det gulnede pulp-magasin, der stak frem under fotografierne i kassen, som augustnummeret af bladet Amazing Stories fra 1928. Det fik skribenten Mr. Beaks fra aintitcool.com op af stolen.

Beaks fandt frem til, at bladet rummer noveller fra tre af de største sci-fi-forfattere, bl.a. H. G. Wells. Vigtigst er dog den novelle, forsideillustrationen er taget fra: Den forestiller Buck Rogers, en tidlige science fiction-helt, hvis betydning for amerikansk populærkultur kan sammenlignes med Jens Lyn eller Superman.

Buck Rogers krediteres for indførslen af idéen om rumrejser i populærkultur, og hans eventyr udspillede sig både i bøger, tegneserier, film og tv-serier. Novellen fra 1928 var hans allerførste historie. Den skildrer hvordan han bliver fanget i en mine i 1927, og på grund af nogle særlige gasser i den sammenstyrtede hule, overlever i en dvaletilstand i 492 år. Han vågner i året 2419, og kommer efterfølgende på en række eventyr i den dystopiske fremtidsverden.

Titlen taget i betragtning kunne Tomorrowland godt handle om noget lignende: Om tidsrejser og mødet med fremtidens verden. Der er næppe tale om en egentlig Buck Rogers-adaptation, for da Brad Bird i efteråret var i spil som instruktør på den nye Star Wars-film, takkede han nej med henvisning til, at han arbejdede på noget ”originalt materiale”, der senere blev afsløret som Tomorrowland.

Til gengæld tweetede Damon Lindelof 19. februar: “Just got @JeffLemire’s art for our little Vertigo Time Travel ditty. One word. AWESOMESAURUS.” Som nysgerrig filmfan kunne man håbe, at det var en ledetråd om Tomorrowland, men ifølge tegneseriehjemmesiden iFanboy.com, samarbejder Lindelof for tiden med tegneserieillustratoren Jeff Lemire om en tegneserie ved navn Time Warp, for forlaget Vertigo.

Dimensionsrejse-teorien
3. marts bragte film-webmediet Hitfix en artikel baseret på lækkede oplysninger fra casting-bureau. Den anonyme kilde hævdede, at oplysninger Tomorrowlands plot var blevet lækket i forbindelse med castingen til nogle af filmens store roller:

A teenage girl, a genius middle-aged man (who was kicked out of Tomorrowland) and a pre-pubescent girl robot attempt to get to and unravel what happened to Tomorrowland, which exists in an alternative dimension, in order to save Earth.

Artiklens forfatter, Drew McVeeny, tager forbehold for, at oplysninger kan være løgn, men fortsætter alligevel med et mere uddybende resumé:

The “Tomorrowland” that they keep referring to in this break-down appears to be a place where science has blown past the world we live in, and when Frank Walker was a young man, he first encountered the promise of Tomorrowland at the 1964 World’s Fair.  David Nix was there, showing off his own work, and he told Walker to come back when he was older and his inventions actually worked.  A girl named Athena saw great promise in 11-year-old Frank, though, and she snuck him into Tomorrowland.  Eventually, Frank was discovered by Nix and thrown out, but not before learning that the girl he loved, Athena, was actually a robot.

By the time we meet Frank in the film, he’s much older, and George Clooney is set to play the part.  Nix is the role that Hugh Laurie is signed for, and by the point the main story of the film kicks in, Nix has been the mayor of Tomorrowland for many years, and he’s become rotten, corrupt.  Athena, unchanged since Frank was a young man, plays a key role in the film, and the hero is a girl named Casey who has a quick scientific mind that becomes important as the story unfolds.  Nix is a guy who values technical accomplishment over creative thinking, and when he throws Frank out of Tomorrowland, he’s not alone.  Every creative thinker is banished, allowing Nix to focus purely on aesthetics and technical advancement for its own sake.

Denne historie ligger selvsagt milevidt fra de øvrige teorier, og savnede indledningsvis, som Drew McVeeny selv påpeger, lige så meget dokumentation. Men 18. april bekendtgjorde The Hollywood Reporter, at den britiske barneskuespillerinde Raffey Cassidy havde vundet rollen som filmens robot-pige efter en verdensomspændende søgning.

Løsningen på mysteriet?
Castingen af Raffey Cassidy lader til at understøtte Drew McVeenys lækkede plotresumé. Skribenten bemærker dog, at han selv i en lignende situation ville lægge røgslør ud om filmens plot, når casting-callet blev sendt ud til bureauerne, for at undgå at medarbejdere der ikke selv har nogen aktie i filmen, eller direkte tilknytning til produktionsselskabet, skulle kunne lække oplysninger.

Dimensionsrejse-teorien kan således stadig vise sig at være forkert. Drew McVeeny bemærker desuden, at den megen spekulation om et hemmeligt projekt kan afføde så meget forvirring og misinformation, at publikum kan ende med at blive skuffede over det reelle resultat:

What I’ve noticed in the sixteen or so years that I’ve been doing this online is that when people accept misinformation as truth, they tend to get very angry when the eventual film does not match up with that misinformation […] It is patently unfair to say, “Well, I thought it was better when it was about UFOs,” because it has never been about UFOs.  Even so, I’m curious to see how many people get upset because suddenly this is about something totally different than they originally thought.

Tomorrowland har premiere 19. december 2014. Og selvom det med de mange fantasifulde idéer efterhånden bliver svært, må vi håbe at den egentlige historie til den tid viser sig at være endnu mere spændende. Og indtil da må vi nøjes med at gætte videre. Men det lader foreløbig til også at være underholdning nok.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *