Noerdmeme: tv-workout-spil

doctor-who-workout memeDrukspil baseret på tv-serier er blevet populære over det sidste års tid. Men nu kan noerdic.dk præsentere tv-drukspillets arvtager.

Tv-workout-spillet er et sundere alternativ og en spritny meme, som vi forudsiger vil blive populær, ikke bare indenfor noerd-kultur, men i det hele taget.

Ligesom drukspillet er workout-spillet bygget op omkring replikker, handlinger og begivenheder, som går meget igen i forskellige tv-serier.

The Big Bang Theory
I drukspillet skal deltagerne drikke et bestemt antal gange, for hver gentagelse, men i workout-spillet skal deltagerne udføre en træningsrutine for hver getagelse.

Noerd-favoritten Dr. Who er gået foran med regelsættet du kan se til højre. Noerdic.dk har i al ydmyghed lavet sit eget tv-workout-spil, som meget rammende er baseret på sitcom’en The Big Bang Theory.

Når nogen går op eller ned af trapperne i opgangen – 10 push-ups
Når Penny tiltaler nogen “sweetie” – 5 sit-ups
Leonard siger “here we go” – 3 lunges på hvert ben
Sheldon refererer obskur paratviden – 5 push-ups
Når noget går hen over hovedet på Penny – 5 chin-ups
Når nogen refererer til Star Trek – 5 squats
Nogen refererer til en af Sheldons kontrakter – 5 liggende benløft
Når Sheldon banker på en dør tre gange – 10 sit-ups
Når Raj forstummer, fordi en kvinde kommer ind i lokalet – statisk benløft, indtil Raj kan tale frit igen, eller scenen slutter. Pause hvis Raj hvisker nogen i øret
Amy prøver at blive mere intim med Sheldon – 5 lunges på hvert ben
Når Sheldon prøver at håndtere sarkasme – 5 chin-ups
Bernadette siger “Howie” – 5 squats
Der bliver spist take-away – 10 sit-ups
Howard forsøger sig en scorereplik – 5 sit-ups
Amy lægger an på Penny – 10 englehop
Sheldon siger “Bazinga” – 5 burpees
Reference til Howards manglende ph.d. – 10 liggende benløft
Når nogen synger “Soft Kitty” – man ligger i planken indtil sangen er færdig
Howards mor råber – 10 sprællemænd
Bernadette lyder som Howards mor – 5 englehop

KILDE: geeksaresexy.com


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *