Ny hovedrolle til Jane Austen-zombie-mashup

pride_and_prejudice_and_zombies_book_cover_01Filmudgaven af den litterære mash-up-romanhit Pride and Prejuidice and Zombies er ved at lande en ny hovedrolleindehaver: Lily Collins er i forhandlinger om at spille rollen som Elizabeth Bennet.

Pride and Prejuidice and Zombies er skrevet af Seth Grahame-Smith og blev udgivet i 2009. Den opnåede en tredjeplads på New York times bestseller-liste og affødte en hel genre af monster-mashup-bøger, heriblandt Sense and Sensibility and Seamonsters og Abraham Lincoln, Vampire Hunter.

Bogen genfortæller den klassiske historie i et 1800-tallets England, der er truet af en zombie-plage. Elizabeth Bennet og hendes søstre trænes derfor som zombie-dræbere, og hendes skænderier med Fitzwilliam Darcy bliver til egentlige slåskampe.

Filmudgaven har haft et problemfyldt forløb: Både David O. Russell (The Fighter, Silver Lingings Playbook), Mike White og Craig Gillespie (Mr. Woodcock, Lars and the Real girl) har været ombord som instruktører og forladt projektet igen, inde Burr Steers (Igby Goes Down, 17 Again) satte sig i instruktørstolen. Natalie Portman og Emma Stone har været på tale til hovedrollen, som nu ser ud til at gå til Lily Collins.

Collins er datter af den legendariske popmusiker Phil Collins og gjorde sig først bemærket som Sandra Bullocks datter i The Blind Side i 2009. Sidste år var hun Taylor Lautners kæreste i Abduction og spillede hovedrollen i den ene af to Snehvide-filmatiseringer, den komiske Mirror Mirror.

 

KILDE: herocomplex.latimes.com


Tagged: ,

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *