Star Wars Episode VII får musik af John Williams

Med udmeldingen om, at han ville vie resten af sin karriere til at komponere musik til Steven Spielbergs film, forventede mange fans, at franchisen for første gang ville udspille sig til anden komponists toner. Annonceringen af J. J. Abrams som instruktør førte til yderlige spekulationer, om hans faste musikalske samarbejdspartner Michael Giacchino ville få jobbet. Men det ser efterhånden ret usandsynligt ud:

18. februar meldte Williams selv ud, at han håbede at få lov til at sætte musik til den nye trilogi. Og 19. april udtalte Giacchino:

“Alt jeg kan fortælle dig er, at det jeg er mest spændt på ved de nye Star Wars-film er muligheden for at høre John Williams’ musik. Jeg vil meget hellere høre John Williams’ Star Wars-score end min musik til Star Wars.”

Abrams hoppede selv med på vognen ved en pressekonference for Star Trek Into Darkness i Berlin i sidste uge:

“[Michael Giacchino] er virkelig en af de mest indflydelsesrige medlemmer af vores hold, og jeg synes at på dette score overgik han virkelig sig selv. Igen, for Star Wars, det er meget tidligt, men jeg tror at, når vi bevæger os fremad, bliver det John Williams der laver den film, fordi han var der længe før jeg var.”

Det gamle hold vender tilbage
Så selvom der ikke er skrevet nogen kontrakter endnu, står den foreløbig 3-0 til Williams – vel og mærke fra de tre personer der har mest at sige i sagen. Han slutter sig dermed til den voksende flok af gamle kendinge fra den oprindelige trilogi, der er med tilbage ombord:

De tre hovedrolle-indehavere Mark Hamill, Carrie Fisher og Harrison Ford ligger har sandsynligvis allerede færdiggjort kontraktforhandlinger, manuskriptforfatter Lawrence Kasdan (The Empire Strikes Back og Return of the Jedi) er tilknyttet som kreativ konsulent og plakat-kunstneren Drew Struzan er også blevet spurgt.

Ydermere har både Ewan McGregor og Samuel L. Jackson meldt sig parate til at stille op som jedi-gengangere, hvis der skulle blive behov for det. Mens vi venter på Episode VII – eller bare den første trailer – kan du nyde dette lille mesterværk, der kombinerer Star Wars med executive producer Kathleen Kennedys hjertebarn; Jurassic Park.

KILDER: Collider.com, Comingsoon.net


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *